Få Hjælp mod Overspisning
Tænker du på mad hele tiden, og spiser du store mængder mad uden at være sulten?
Har du en følelse af at miste kontrollen, når du overspiser? Efterfulgt af skam og skyld?
Du kan bryde den onde cirkel og opbygge et naturligt forhold til mad ved hjælp af et kostvejledningsforløb.
I et kostvejledningsforløb får du konkrete redskaber til at få styr på din overspisning og til at blive opmærksom på, hvad det er for faktorer i dit liv, som udløser trangen til overspisning.
Du vil modtage en individuel kostplan, som består af fødevarer, der styrker kroppens naturlige produktion af ”lykkehormoner”, og som regulerer kroppens sult-mætheds-signaler. Maden, som vi spiser, kan påvirke vores følelser, humør og mæthedsfornemmelse. Dette sker via vores tarmflora, som påvirker biokemien i hele kroppen.
I et kostvejledningsforløb vil du blive klogere på, hvad sult egentlig er, og hvordan kroppen reagerer på fysisk og følelsesmæssig sult. Du vil lære at kende forskel på disse former for sult, så du kan undgå overspisning.
Målet med kostvejledning er at forbedre dine madvaner skridt for skridt.
Hvis du lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, er det en god ide at søge professionel psykologisk hjælp sideløbende med et kostvejledningsforløb.
Kostvejledning & Konsultationer
Kostvejledning til Kronisk syge
Antallet af danskere, som lever med en kronisk sygdom, er stigende, og ifølge Sundhedsstyrelsen har hver 5. dansker en kronisk sygdom. At leve med en kronisk sygdom vil ofte påvirke ens livskvalitet og selvopfattelse.
Kostvejledning til Operationspatienter
Din kost spiller en vigtig rolle, hvis du skal opereres eller har været igennem en operation. Når du spiser en tilstrækkelig kost, vil du hurtigere genvinde dine kræfter og komme bedre igennem et genoptræningsforløb.
Kostvejledning i Forbindelse med Vægttab
For mange kan vejen til et vægttab virke uoverskuelig, og måske har du allerede afprøvet forskellige diæter uden den store effekt.