Spis dig glad og mæt i denne smukke og farverige salat. Den er fuld af langsomt optagelige kulhydrater og fibre, som giver dig en god mæthedsfornemmelse og virker stabiliserende på blodsukkeret. Salaten er desuden rig på C-vitaminer og mineraler.
Den kan spises som hovedret eller serveres som tilbehør til laks eller kylling.
Hvis der bliver en rest tilovers så nyd den til frokost dagen efter.

Sådan laver du perlebygsalat.

Antal personer: 4

Ingredienser:

  • 200 g perlebyg
  • 4 tomater
  • 500 g jordbær
  • 1 stort bundt bredbladet persille
  • 100 g mandler

Citrondressing:

  • Saften fra 1 usprøjtet citron
  • 1 knsp cayennepeber eller chiliflager
  • Salt og peber
  • 4 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

  • Kog perlebyggen i en gryde efter anvisning på pakken
  • Skyl tomaterne og skær dem i kvarter
  • Rens jordbærrene og skær dem i kvarter
  • Skyl persille og hak det fint
  • Afkøl perlebyggen og bland den med tomat, jordbær, persille og hele mandler
  • Citrondressingen vendes i salaten

God fornøjelse og god appetit!