Daddelkugler er blevet det nye hit hjemme hos os. De smager skønt og er meget lette at lave.
De er gode som en sund snack, og er fyldt med sunde umættede fedtsyrer og langsomt optagelige kulhydrater, der hjælper med at holde dit blodsukker stabilt og giver en god mæthedsfornemmelse.
Lav eventuelt en stor portion du kan nemlig fryse daddelkuglerne ned.
Sådan laver du daddelkugler.
Antal: 20 stk.
Ingredienser:
- 200 g dadler
- 100 g mandler
- 40 g økologisk kokosolie
- 30 g kakaopulver
- 50 g kokosmel
Fremgangsmåde:
- Blend dadler, mandler, kakaopulver og kokosolie godt sammen.
- Tril til kugler og vend dem i kokosmel. Du kan også bruge sesamfrø eller hakkede nødder.
- Opbevar daddelkuglerne i køleskabet.
God fornøjelse og god appetit.
Dorthe Dyring
Kostvejleder og Sygeplejerske
Sund Igen